På rundtur i Marais’en

Denne promenade fører os gennem ét af Paris’ ældste (bevarede) og mest pittoreske kvarterer. Maraiskvarteret. Ligeligt præget af turister, ortodokse jøder og homoseksuelle er Marais’en billedet på en tæt, fredelig sameksistens, hvor gadenavnene samtidig emmer af historie og luften er tyk af duften fra 1.000 restauranter (ok, næsten da).

Rutebeskrivelse

Maraiskvarteret er afgrænset af Républiquepladsen mod nord, Seinen mod Syd, Pompidoucentret mod vest og de store boulevarder mod øst. Promenaden starter ved Bastillepladsen og vil – som kvarteret selv – sno sig på kryds og tværs af de mange små gader. Vi skal passere Place des Vosges, gå ad Rue des Franc Bourgeois, passere nationalarkivet, drive op af Rue Vielle du Temple og til sidst sætte kursen mod Paris’ rådhus, Hôtel de Ville, hvor turen ender. Forhåbentlig farer vi vild en gang eller to – Marais’en er det perfekte sted at fortabe sig…

Vi starter altså på Place de la Bastille, hvor vi står med ryggen mod søjlen på pladsens centrum og ser mod nord. Søjlen er der som mindesmærke over de faldne i juli-revolutionen i 1830. Vi sætter dog i march og går ind af Rue de la Bastille, forbi den elegante (og dyre) Restaurant Bofinger, hvor fadene med skaldyr tårner sig op på bordene foran elegant klædte gæster. Bofinger udstråler alt det, de fleste vil forbinde med fransk restaurant, og selv om priserne kan afskrække, er kvaliteten tårnhøj og servicen forbilledlig.

Vi drejer til højre af Rue des Tournelles og for enden til venstre af Rue du pas de la Mule. Og så åbner Place des Vosges sig for os. Har man ikke været der før, kan man formentlig ikke holde et lille gisp tilbage. Pladsen er konstrueret i perfekt symmetri, den er kvadratisk og bebygget med ens huse i røde sted, der omgiver den lille park i midten. Tagene afspejler tidsalderen (pladsen er bygget mellem 1605 og 1612) og er spejlinger af tagkonstruktionerne på Louvre. Hele pladsen åbner en passage med brede, hvælvede lofter mod pladsen. Passagen giver samtidig adgang til restauranter og eksklusive kunstgallerier. Samt til Victor Hugos hus, som man finder i nummer 6.

I det næste hjørne finder man Hôtel Sully – et pragteksempel på et pariserpalæ fra starten af det 17. århundrede. Der er fri adgang til palæets have gennem en lille dør ud til Place des Vosges.

Paris musikkonservatorium ligger i nærheden af Place des Vosges, og man kan ofte være så heldig, at de studerende spiller under hvælvingerne, hvis akustik tilfører musikken en fantastisk klang.

Om aftenen lyses pladsen op på smukkeste vis, og restauranterne har udeservering under hvælvingerne. Restaurant La Place Royale anbefales.

Pladsen fortjener god tid, og vi sætter os måske på en bænk i den lille park og oplever livet på pladsen, eller nyder den harmoniske arkitektur

Vi fortsætter af Rue de Francs Bourgeois, og drejer så til venstre af Rue Pavée og herefter ned af den travle Rue des Rosiers. På vejen er vi kommet tæt forbi Musée Carnavalet, som er Paris’ byhistoriske museum og i sig selv et besøg værd. Nu er gaderne smalle og trængslen tilsvarende stor. Her kører ingen biler, og vi går på brolægning. Vi er nu inde i det gamle jødiske kvarter i Paris, og det kan ses på butikker, synagoger og restauranter. Og ikke mindst på de ortodokse jøder, der stadig færdes i stort tal i kvarteret.

Frokosten skal i dag indtages på L’As du Falafel, almindeligt anerkendt for at servere de bedste falafler i Paris. Man bliver mæt. Meget mæt. Lige overfor ligger restauranten Mi-va-mi, der serverer Paris’ næstbedste falafler… Konkurrencen mellem de to er knivskarp og bestemt ikke præget af venlighed. Men det skal nu ikke ødelægge vores appetit.

Mætte går vi videre af Rue des Rosiers og drejer op til højre af Rue Vielle du Temple. På højre side passerer vi Picassomuseet (besøg værd). Herfra drejer vi til venstre af Rue de Bretagne, og drejer til venstre af Rue du Temple. Her kan vi følge Rue Beaubourg tilbage i den retning, vi kom fra. Eller vi kan kaste os ind i labyrinten af smågader i Marais’en. Hold øjnene godt åbne, husene gemmer på små hemmeligheder, der stammer fra områdets historie.

På et tidspunkt rammer vi Rue Vieille du Temple igen og går i retning af Seinen. Undervejs passerer vi den hyggelige og anbefalelsesværdige restaurant Les Philosophes (nummer 28).

Vi når Rue du Roi de Sicile, drejer mod venstre og kommer ned til metrostationen St. Paul og går videre til Place Sainte-Catherine med dens smukke kirke og brolagte smågyder. Vi går lidt tilbage og ned af Rue Francois Miron. Herfra finder vi mindesmærket over Holocaust – eller Shoah – der samtidig minder om et ikke så pænt stykke Frankrigshistorie.

Vi går tilbage op på Rue de Rivoli og følger den til venstre, til vi når Hôtel de Ville med de manende ord Liberté – Egalité – Fraternité skrevet i stenene. Og her slutter rundturen i Marais’en.