Denne promenade er anden af to dele, første del er her
Promenaden tager ud os i Vincennesskoven, hvor vi skal nyde roen og alt det grønne omkring os, måske ro en tur på den centrale sø i parken og se det internationale buddhistiske institut – og tempel. På vej ud af skoven krydser vi en smukt anlagt park, før vi når frem til forstadsbyen Vincennes og slottet Château de Vincennes.
Det er oplagt at tage denne promenade på bycykel. Stierne er brede og nemme at køre på, og man kan vælge at udforske meget mere af skoven, end promenaden lægger op til. Bemærk, at man på denne promenade kun strejfer den vestlige del af skoven, mens de resterende godt 80% ikke ses.
Rutebeskrivelse
Dagens promenade starter ved La Porte Dorée. Herfra fører den ind igennem Vincennesskoven, der dels gemmer på nogle små hemmeligheder her og der, dels rummer en fin lille sø, hvor man kan leje robåde og lade sig drive rundt på en varm sommerdag. Eller man kan i Paris’ zoologiske have. Promenaden fører os også forbi et meget stort tibetansk tempel, gemt under skyggefulde træer, før vi kommer ind i en tæt, vild skov, hvor vi næsten farer vild for en stund. Vel ude af skoven kan vi i det fjerne se Vincennes-slottet og dets gigantiske fængselstårn. Og på det sidste stykke mod byen og slottet passerer vi en fin lille bypark.
Promenaden
Vi har taget metroen – eller tram’en – til Porte Dorée (henholdsvis linje 8 og linje 3b). Vi står nu med ryggen til Palais de la Porte Dorée og ser ind i Vincennesskoven. Vi går ind i skoven af stien. Snart står vi ved breden af Lac Daumesnil. Ved denne bred finder vi den lille robådsudlejning. 2 personer kan leje en robåd i en time for 13 euros. Og en time er meget passende, hvis man vil ud i søen og udforske øen i dens midte fra vandsiden. Man kan også komme ud på øerne af en lille bro i søens modsatte ende.
Vi går videre fra robådsudlejningen og følger vejen rundt om søen. Snart på højre hånd ligger der en udmærket legeplads, og Bois de Vincennes er i det hele taget god som udflugtsmål med børn, da man kan lade også de mindste løbe meget mere frit omkring her, end man kan i den parisiske trafik og fortovsvrimmel.
Vejen deler sig. Af vejen til venstre kan vi komme ud på øerne og udforske dem, lige ud forsætter vi rundt langs søen, men til højre pirres nysgerrigheden af nogle underligt afsondrede, store træhuse med en noget speciel tagkonstruktion. Da vi kommer tættere på, kan vi se at husene er ganske asiatiske i deres præg. Dette er dog en illusion i den forstand, at husene er et levn fra den koloniale verdensudstilling i 1931, hvor de husede henholdsvis Camerouns og Togos udstillingsbidrage. Men smukke er de.
I dag er husene ramme om det internationale buddhistiske institut og rummer desuden den største forgyldte Buddhastatue i Europa – ni meter høj. Man skal dog time sit besøg ualmindeligt godt for at få den, eller mere af templet, at se; templet er kun åbent for offentligheden i forbindelse med store buddhistiske fester og højtideligheder. Kalenderen for disse kan ses her (på fransk).
Vi går tilbage til søbredden og fortsætter rundt om søen. Hen over vandet ser vi det romantiske tempel på øernes østlige spids. Skulle man tage til Paris for at fri, kan templet klart anbefales til romantikerne…
Den slags har vi dog ikke på programmet og vi har nu et valg: Hvis vi fortsætter rundt langs med søen ender vi i nærheden af Paris’ zoologiske have. Igen en god aktivitet med børn. Men vi vælger i stedet at krydse den gennemgående vej, Avenue de Saint Maurice. BEMÆRK: Går vi i stedet ned til venstre og tilbage ind i Bois de Vincennes, finder vi først cykelbanen og derefter Cirque Phénix. Sidstnævnte er rammen om store internationale cirkusforestillinger og ny-cirkus. Jeg har aldrig set forestillinger dér, men de skulle være gode. Metro Liberté ligger lige ved siden af cirkusset.
Vi krydser Avenue Saint Maurice og finder Route des Batteries-stien på den anden side. Her kommer vi ind i en lidt vildere og tættere del af Vincennesskoven. Nogle steder kan vi se, at hjemløse har slået telt op, og der er også folk, der lufter deres løsgående hunde, så nogle vil nok have det bedst med at gå turen med flere. Selv har jeg dog ikke haft ubehagelige oplevelser.
Vi følger stien og det bliver hurtigt klart, at denne del af skoven består af et labyrintisk netværk af stier. Vi holder os til de større stier og nyder fuglesang og fraværet af trafikstøj. Efter et stykke tid krydses Route des Batteries af Route de l’Asile national. Vi drejer til venstre af den, og den følger vi så på resten af vores tur gennem skoven. Skoven er pæn, men ikke opsigtsvækkende, snarere en behagelig grøn ramme om en rask gåtur.
Til sidst når vi frem til en gammel bekendt: Avenue Daumesnil. Vi drejer til højre og begynder nu vandringen op mod Vincennes. Umiddelbart før Vincennes når vi den lille, idylliske park, Parc Square Carnot. Parken er ikke stor, men utroligt velanlagt og er en dejlig ramme, hvis fødderne lige skal hviles, mens vi sidder på en bænk.
Og nu er det så tid til slutspurten. Vi er tæt på det imponerende, men ikke specielt arkitektonisk harmoniske, Château de Vincennes. Slottet var en tid hovedsæde for det franske monarki, og dets fangekældre har over tiden rummet politiske fanger som eksempelvis Marquis de Sade. Under Napolén var slottet kaserne og arsenal. I dag kan det besøges som mindesmærke, og der afholdes ofte store koncerter nedenfor slottet. En billet koster 9 euros for voksne, børn kommer gratis ind og det samme gælder EU-borgere i alderen 18-25. Jeg har aldrig selv besøgt slottet, så jeg tør ikke sige, om det er pengene og tiden værd.
Men nu begynder trætheden også at melde sig for alvor. Vi går forbi slottet og står på kanten af hovedstrøget i Vincennes, en fin lille forstadsby med et meget provinsielt præg, overraskende, når man tænker på, hvor tæt den ligger på Paris. Vi kan sætte os ned her på én af de mange restauranter og caféer, men vi vil hjem igen. Metro 1 har sit ene endepunkt her og vi går ned på stationen, hvor toget allerede holder. Taknemmelige finder vi plads, og det kan ikke udelukkes, at togets rytme vil vugge os i søvn, før vi…
Pariserpromenader 