Det solide franske køkken – en god aften i Marais-kvarteret

Den kan næsten ikke se mere parisisk ud, som den ligger der på hjørnet af Rue de Turenne og Rue des Francs-Bourgeois. Restaurant Camille under de røde markiser lader et blødt, varmt lys og duftene af traditionelt fransk køkken kilde de forbipasserende under næseborene på lang afstand. Pariserpromenaderne lod sig lokke – og det har der ikke været grund til at fortryde.

Varmen, larmen og stemningen fortæller allerede det vigtigste. Der er mange gæster på denne torsdag aften, og de er glade for at være her. Publikum er overvejende fransk, og – skal det vise sig – overvejende lokale. Det er er altid et godt tegn.

Jeg bliver taget godt imod, får hurtigt anvist et bord og får et menukort i hånden. Dagens suppe er løgsuppe, får jeg at vide, og så er det sådan set allerede afgjort, hvad forretten skal være. 12€ koster den, og det er niveauet for de fleste af forretterne, der alle holder sig inden for det traditionelle køkken (æg med mayonnaise, snegle fra Bourgogne, en terrine…).

Mens jeg venter på løgsuppen, lader jeg blikket glide rundt i restauranten. Den har det typiske gulv af flerfarvede kakler, den håndskrevne tavle med menuen, værten bag bardisken og tjenerne i hvide skjorter og sorte slips. Tonen med gæsterne er professionel og spøgefuld, og tjenerne er på fornavn med ganske mange af dem, Camille har sine stamkunder.

Løgsuppen ankommer, rygende varm. Serveret i en hvid porcelænsskål, hvor den smeltede ost ligger som et tæt låg. Og suppen under ostelåget er helt perfekt. Den er åbenlyst lavet på en rigtig fond (ingen bouillonterninger her), vel-saltet og med en god, stærk peber i eftersmagen. I suppen ligger skiver af den samme glimrende og ganske friske baguette, som Camille serverer til. Det er en himmerigsmundfuld, og der er ganske meget af den – så meget, at tankerne allerede går bekymret til hovedretten, som stamkunden Francoise ved bordet ved siden af får lige nu, og som er aldeles rigelig. Men suppen bliver spist op, alt andet er en umulighed, den er simpelthen for god, og den gode baguette fanger de sidste rester på bunden af skålen.

Løgsuppe, præcis som den skal laves. Og rigelig.

Nu må der gerne gå lidt tid, før hovedretten kommer på. Løgsuppen var meget fyldig og varmen fra den og den omgivende restaurant er ganske mærkbar. Men Camille er jo en fransk restaurant i Paris, og så kan det gå stærkt. Så det gør det, og det er måske den eneste anke i forhold til en ellers perfekt præstation; tempoet er højt, man skal have folk spist af. Så det gælder om ikke at lade sig stresse, når først maden er på bordet, men tværtimod slappe af og nyde smagen, fra det på én gang simple og komplekse køkken.

Hovedretten er netop simpel og kompleks. Det er et stort stykke sprængt svinekød på et leje af grønne linser. Og det er det hele. Umiddelbart en meget enkel ret, men smagene skal netop være skarpt afstemte, for at retten ikke bliver ligegyldig. Saltet skal kunne smages, linserne må endelig ikke være udkogte, men skal samtidig have suget smag fra den fond, de er kogt i og kødet skal trevle uden at være tørt. Camille lykkes med det hele, og det er essensen af det midtfranske landkøkken, der rammer smagsløgene med hver en bid. 19€ koster hovedretten, og det er fundet til de penge.


Til Promenadernes skam og sorg kan der til gengæld ikke spises op. En lille bakke af grønne linser i kanten af tallerkenen afslører, hvor meget maden faktisk mætter.

Normalt ville en dessert være en god afslutning på sådan et måltid, og Camille har endda is fra Berthillon, men der er ikke plads. Så det bliver ved de to retter og en espresso til afrunding, og regningen uden drikkevarer sniger sig op på i alt 33€ – det må siges at være billigt, kvaliteten taget i betragtning.

Pariserpromenader deler ikke stjerner ud, så Camille får heller ingen. Og restauranten skal tages for, hvad den er: Uprætentiøs, med speciale i det franske landkøkken, så den gør ikke i den fine, franske gastronomi, til gengæld er maden god og mættende. Stemningen og prisniveauet trækker også i den rigtige retning.


Så alt-i-alt bliver det en varm anbefaling af Camille, hvis sulten plager, og det traditionelle franske trækker på en kold efterårs- eller vinteraften.

Det praktiske:
Restaurant Camille
24, Rue des Francs-Bourgeois
75003 Paris
Mail: restaurantcamille24@gmail.com
Åben hver dag fra 8 til 23.30 – det anbefales at reservere i weekend’er

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.