Centre Pompidou

Top-tips:

  • Der er en superfin udsigt fra centrets tagterrasse. Bygningerne i denne del af Paris er ikke så høje, så selv om terrassen ikke rager højt op, er der stadig et godt kig ud over centrum og det nordlige Paris – navnlig står Montmartre skarpt.
  • På pladsen foran centret er der ofte optrædende gøglere / gadekunstnere på megt højt niveau. Og i det hele taget en fin, meget levende stemning.
  • I det nærliggende Forum des Halles finder man et butikscenter med 127 butikker, primært mode og kosmetik. I gågaderne rundt om Les Halles er der et hav af butikker, restauranter og caféer. Området er turisttungt og dyrere end nødvendigt, men shoppingmulighederne til gengæld utallige
  • Et besøg på Centre Pompidou kan kombineres med promenaden “På rundtur i Marais’en

Attraktionen

Centre Pompidou. Det 70’er futuristiske bygningsværk, der fungerer som overgang mellem de statelige, lidt formelle bygninger og palæer omkring Louvre og Marais’ens krogede gader. I hjertet af fodgængernes Paris, omgivet af gøglere, plattenslagere, souvenirsælgere og karikaturtegnere. Karakteriseret ved den udvendige glastube, der omgiver rulletrappeadgangen til tagterassen. Og i øvrigt hjemsted for et fantastisk godt museum for moderne kunst.

Centre Pompidou blev færdigbygget i 1977 og har fra starten været en stor publikumssucces. Der er altid flere store kunstudstillinger i bygningen, og man kan ofte finde meget fine foto-udstillinger. Selve huset er en del af oplevelsen, fra man træder ind i den højloftede indgangshal og efterhånden, som man får udforsket de mange rum.

 

Det praktiske

RER: Linjerne A,B,C, station: Châtelet-les-Halles
Metro: Linjerne 1,4,7,11 og 14, station: Châtelet (1 desuden Hôtel de Ville, og 11 desuden Rambuteau).

centrets hjemmeside er der oplysninger om åbningstider, aktuelle udstillinger og billetpriser. Bemærk, at der er forskellige prismodeller alt efter, om man ønsker museumsadgang eller “blot” adgang til centrets tagterrasse.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.